Bliv klogere på din hobby online

Kvinde læser bog

Internettet er et skønt sted. Det åbner op for spillemuligheder, fællesskaber, ny viden og meget mere. Særlig den nye viden er internettets store styrke, fordi uanset hvilken hobby man har, kan der bygges ny viden på, hvis man surfer en tur rundt i det store online univers.
Men som du nok også ved, kan du ikke stole på alt det, som du læser online, og derfor har vi lavet en lille guide, som kan hjælpe dig med at krydstjekke fakta og data, så du ellers kan komme i gang med at suge en masse ny viden til dig.

Sociale profiler og ekspertudtalelser

En simpel og nem ting at holde øje med er, om siden har en social profil tilknyttet. Det er i langt de fleste tilfælde et tegn på, at der er tale om et seriøst foretagende. Et andet simpelt råd er, at du skal se efter, om der er nogle eksperter med inde over siden. Især når det er blogs eller andre medier, hvor du søger efter viden.

Det er i særdeleshed vigtigt, hvis du ønsker at blive klogere på områder, hvor der ikke er mulighed for at grave meget litteratur frem. Et eksempel på en side, der beskæftiger sig med et nicheområde, er horoskoper.net, hvor du kan lære alt om horoskoper, astrologi og stjernetegn.

Her har du et godt eksempel på en side, der netop opfylder disse to krav, hvorfor det er din sikkerhed for et troværdigt foretagende.
Men hvad gør du, hvis disse to ting ikke er opfyldt? Læs med, og bliv klogere.

Krydstjek dine informationer

Uanset hvad du leder efter, er det vigtigt, at du ikke godtager det første og det bedste, du finder frem til. Det er alfa og omega, at du krydstjekker de oplysninger, du støder på. Kan de samme data og fakta findes på andre sider, vil det være et kvalitetsstempel i forhold til den side, du bruger. Og netop derfor er det vigtigt at krydstjekke – og du SKAL altid gøre det, når det gælder opgaver i skolen eller på arbejdet

Brug altid de anerkendte sider, og undersøg udgiveren

Det er lettere sagt end gjort, men indenfor næsten alle områder vil der være objektive medier, som du kan hente viden hos. Det kan være store, anerkendte virksomheder, ministerier, Folketinget, undervisningsportaler med certificeringer eller nyhedsmedier. Generelt er populære og besøgte sider et sikkert startsted, da disse står til ansvar for deres informationer, hvis de viser sig at være forkerte.
Dog kan du støde på sider, som du ikke kender til, og her kan du bruge udgiverens navn og tjekke, om personen er objektiv eller ej.

Der er mange måder, hvorpå du kan verificere dine informationer, men her har du nogle simple råd, du altid kan benytte – så er du på den sikre side.