Lån penge til din tech startup

Det koster penge at tjene penge. Sådan lyder et velkendt citat, der selvom det har mange år på bagen, stadig er relevant som aldrig før. I alt sin enkelthed betyder det nemlig, at man ikke kan starte en virksomhed uden at have en form for opstartskapital. Går du og drømmer om at starte din egen tech virksomhed, så er der i særdeleshed behov for en sum penge at starte ud på, da mange IT-baserede virksomheder kræver udstyr for at kunne komme i gang.

Opstartskapital

Det kan være, at du i lang tid har gået og sparet sammen til at starte din helt egen virksomhed. I så fald kan du blot smøge ærmerne op og tage arbejdshandskerne på. Selvom du selvfølgelig løber en risiko ved at benytte dine egne penge på at starte en virksomhed, så er der nemlig ikke noget, der stopper dig, hvis du allerede har pengene på kontoen. Så er det bare med at komme i gang.

Har du derimod ikke det ønskede startbeløb på din konto, så kan det være sværere at få sat sin virksomhedsidé i søen. I stedet for at starte med et kapitel om, hvordan virksomheden kommer bedst fra start, så bør din forretningsplan i højere grad begynde med et indledende kapitel om, hvordan du planlægger at anskaffe startkapital.

Lån penge eller find en investor

Har du ikke pengene på kontoen, har du to muligheder for at rejse startkapital til din virksomhed. Via en oversigt over lånetilbud kan du enten låne pengene eller ved hjælp af research kan du finde frem til en god investor. Der er både fordele og ulemper forbundet med begge måder at anskaffe kapital på. Et lån giver dig en pose penge med det samme, så du hurtigt kan komme i gang med din nye virksomhed. Til gengæld stiller pengeinstituttet også krav om, at de lånte penge skal betales tilbage igen indenfor en bestemt tidsperiode. Det er derfor meget vigtigt, at du hurtigt får skabt en indtjening, hvis det er denne metode, som du vælger at benytte dig af, så du ikke kommer i problemer, når tilbagebetalingsraterne begynder.

En investor er ikke nødvendigvis lige så pernitten som banken med tilbagebetalinger, men der er ingen tvivl om, at hvis vedkommende er erfaren i erhvervslivet, så foreligger der en reel forventning om, at den givne investering indenfor en tidsperiode vil begynde at give afkast.

Husk sikkerhedsnettet

Selvom du springer ud i livet som selvstændig, så må du for alt i verden ikke glemme dit sikkerhedsnet. Er man ansat i en virksomhed, så er man som regel dækket af en række forsikringer, som træder i kraft, hvis man bliver syg, så man ikke længere kan arbejde. Som lønmodtager har man også ofte styr på at være medlem af en a-kasse, så man ikke kommer til at mangle penge, hvis man mister sit arbejde. Kontakt det faglige hus for hjælp til, hvordan du sikrer dig selv bedst muligt, når du går fra at være lønmodtager til selvstændig erhvervsdrivende.